onsdag den 4. april 2018

At skrive, er min flugt fra virkeligheden.

(Billedet er fundet på Google)

Jeg lider af angst. Angst for sygdomme, angst for mennesker, angst for rigtigt mange ting. Det hele foregår oppe i mit hoved, det er jeg klar over. Og jeg udfordrer dagligt angsten så godt jeg kan, for den skal ikke bestemme hele mit liv. Men sommetider orker jeg ikke at høre på den, og så er det nemmere at lade være med at gøre ting, som gør angsten værre. For eksempel at rejse.

I min familie, har vi aldrig rejst meget. Jeg er vokset op med lange cykelture igennem det danske land, hvor vi overnattede på hoteller, eller hvad der nu lige var. Da jeg blev lidt ældre, brugte vi gerne flere uger på en campingplads i Tisvildeleje, sammen med en masse andre vi kendte. Det var perfekt for mig, og jeg elskede hvert minut. Da jeg var omkring 11 år, brugte jeg en uge på Gran Canaria med min farmor (og nogle andre, men det er en længere historie). Det var første gang jeg rigtigt var i udlandet. Derefter skulle der gå to år, før jeg kom til Malta med min familie i sytten dage. 

Derfor har jeg aldrig rigtigt haft behov for at rejse. Jeg kan lide Danmark om sommeren. Jeg elsker det uforudsigelige vejr, lange aftenener med bål, mad på grill, jordbær og ærter. Men sommetider bliver jeg også træt af Danmark. Siden jeg mødte Julie, har vi ikke rejst meget. Der har simpelthen ikke været penge til andet end lidt storbyferier hist og her. Julie elsker at rejse, hvor jeg altid er ret skeptisk. Selvom jeg længes væk, er det utroligt uoverskueligt for mig. Bare tanken om at skulle med toget til lufthavnen, og derefter gå rundt derinde, blandt så mange mennesker, er nok til at jeg slår det hen, og finder på noget andet.

I mine skriverier har jeg fundet min virkelighedsflugt. Flugten fra alt det jeg er træt af, hen til alt det jeg savner. Da jeg skrev "Claire og julemiraklet", var det sensommer, og jeg var så træt af de lyse dage, varmen og alle de timer, man burde bruge udenfor. Jeg drømte mig væk til Paris. Til julemarkeder, Eiffeltårnet og bløde snefnug. Derfor hørte jeg julemusik i flere måneder, imens jeg skrev mig væk fra virkeligheden. Det virkede! Da jeg var færdig med bogen, havde jeg ikke længere den der længsel. I mellemtiden var det også blevet rigtigt jul, så det passede virkelig godt.

Selvfølgelig skal vi ud i verden på et tidspunkt. Der er så mange ting og steder, jeg gerne vil se. Også selvom det er uoverskueligt. Hvis jeg ikke tænker på rejsen derhen, så drømmer jeg mig hen til smukke palmer, hvide sandstrande og bølgebrus for tiden. Budgettet er ikke til det lige nu, og jeg er sikker på jeg glemmer alt om tropiske øer, når sommeren beslutter sig for at komme. Men jeg ved hvor jeg altid kan finde en tropisk ø, som aldrig skuffer.

Man skal ikke bruge hele sit liv på at flygte fra virkeligheden. Det er jeg klar over. Men hvor er det dog befriende, helt selv at kunne bestemme, hvor man vil hen, og hvem man vil være sammen med. Det er det mest vidunderlige ved at skrive. Historierne kan tage dig lige derhen du vil. For mig, gælder det bare om at skabe den rigtige stemning omkring mig. Da jeg skrev "Claire og julemiraklet" hørte jeg "Christmas Crooners" på Spotify, uafbrudt. Især "The Christmas Song" og "The Most Wonderful Time of the Year" var jeg absurd glad for. Samtidig sørgede jeg for at tænde stearinlys, trække gardinerne for, og eventuelt finde en pejs på YouTube. Der er SÅ meget inspiration at hente på YouTube. Jeg kan anbefale "Tropical Island Background" eller "Fireplace".

Hov, og et lille tip mere. Er du vild med stemningen i Harry Potter-universet? Så kan jeg anbefale at søge på "Hogwarts Ambience" på YouTube. Der er virkelig mange forskellige stemningsvideoer, fra forskellige steder i HP-universet. Personligt elsker jeg den, hvor man er i Gryffindors opholdsstue, og bruger den ofte hvis jeg bare vil lidt væk fra grå og kedelige Danmark. Nå, det var et sidespor.

Det jeg prøver at sige er, at når jeg skriver, er det min ferie. Det er mit univers. Mine omgivelser. Og det er sådan jeg allerbedst kan lide det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar